Folket og tankerne bag

Bag Bindingsværksladen står det unge par Dan og Pernille. Dan har en uddannelse i Fysioterapi og Pernille er reserveofficer samt kandidatstuderende på Århus Universitet i Religion og Arabisk. Vi har kendt hinanden i 13 år, og efter at havde været kærester i 12 af dem og fået to børn sammen, valgte vi i sommeren 2023 at vi ville forevige forholdet med en ring og en fest. På intet tidspunkt har vi dog været i tvivl om, hvor denne kærlighedsfest skulle afholdes..

Når noget skal fejres - sådan rigtig fejres- så er et lokale nemlig ikke bare et lokale. Lokalet, lokationen og området spiller en helt central rolle, for at en fest lagres i bevidstheden. Bindingsværksladen er i det henseende helt unik. Den har en autenticitet, rustikhed og varme, der ikke på nogen måde kan sammenlignes med fester i forsamlingshuse eller på hoteller. Pernille er født og opvokset på gården, Ankerslund, som Bindingsværksladen i dag er en del af (læs Om laden). Samtlige af hendes 18 første fødselsdage er derfor afholdt på gården og de tre sidste sågar i Bindingsværksladen.

Vi elsker begge at have gæster og befinder os utrolig godt i værtsrollen; at få andre til at føle sig set, velkommen og godt tilpas, så da Pernilles far, Henrik, og hans kone, Birgit, valgte at trække sig tilbage fra ladeudlejningen, så vi det som en gylden mulighed for at udleve en af vores drømme, nemlig at arrangere events og fester. At kunne hjælpe med at gøre din store dag både smuk, unik og personlig. Skræddersyet efter netop dine ønsker og behov - og intet sted kunne dette gøres smukkere end i Bindingsværksladen.

Drivkraften blev for os at skabe en oplevelse. At være med til at gøre din fest til den mest mindeværdige af slagsen. Vi ønsker samtidig, at planlægningen af den skal være så nem og ligetil som mulig. Under planlægningen af vores eget bryllup, fandt vi ud af hvilken stressende og til tider uoverskuelig proces en bryllupsplanlægning kan være, men vi mener ikke, at det behøver at være sådan. Vi vil derfor være til rådighed hele vejen, for at gøre oplevelsen overskuelig, unik, hyggelig og ikke mindst prismæssigt overkommelig. Dette vil gøre sig gældende uanset hvilket arrangement, du ønsker at afholde. Vi ser nemlig Bindingsværksladen, som have meget mere at byde på end udelukkende at være en bryllups- og festlokation: Firmaarrangementer, intimkoncerter, vinsmagning og foredrag vil også gøre sig godt i dette enorme lokales rustikke atmosfære, under træbjælker og lysekroner.